Af Bjarke Pedersen
Ifølge Danmarks statistik er antallet af unge der starter på højskole stedet siden 2018. Mange kommer hjem med gode erfaringer, sjove historier og venskaber for livet. Men for nogle er der også en bagside en medaljen. En bagside som blandt andre Line Dyhr Møller har oplevet.
På den sidste sommerdag i 2022 står Line Dyhr Møller på dørtærsklen ind til Vallekilde Højskoles kontor. Hun vil gerne droppe ud. I ugerne op til har hun følt sig holdt ude fra fællesskabet. ”Folk sagde ikke hej til os, der var lidt anderledes. Man fik ikke et smil på gangen. ” siger Line.
Line har altid været et planlægningsmenneske. Tingene skulle altid være planlagt fra start af. Siden 8. klasse havde hun planlagt præcis, hvor mange sabbatår hun skulle have, og hvad hun skulle lave i dem. Derfor kom det også som et chok for hende, at hun nu skulle til at droppe ud. Men der var ikke så meget andet at gøre, hun måtte følge sin mavefornemmelse, gøre det hun følte var rigtigt.
Præcis en måned før står Line på en varm sommerdag, på en anden dørtærskel. Dørtærsklen til Vallekilde Højskole og det sagnomspundne højskole-liv. I ugerne op til den første dag på højskolen har Mille gået rundt med sommerfugle i maven, men nu hvor hun er her, er det som om, sommerfuglene er forduftet. Før hun starter, kigger hun på skolens instagram, og får fået blod på tanden efter højskole-livet. ” Jeg havde mange tanker om det ville blive lige så fedt, som det så ud på Instagram. Jeg syntes, at Vallekildes Instagram så ret nice ud. ” Den første dag forløber egentlig meget stille og roligt. Hun snakker med sine med-kursister, møder sin roomie og trives godt den første dag. Men allerede efter nogle få dage kommer der ridser i lakken.
Helle Rabøl Hansen, der har forsket og beskæftiget sig med mobning i 20 år, fortæller at det er helt naturligt, at man prøver at finde ind i grupper og kliker. Der ligger en form for social tryghed i de grupper og kliker, vi skaber. Hun forklarer: ”Det er ikke nødvendigvis et problem, men der hvor det kan være et problem, er når man ikke er opmærksom på, hvis der er nogen der falder uden for klyngerne. ”
En af faldgruberne opstår, hvis man ikke tager dem, der falder uden for med ind i fællesskabet. Hvis man ikke gør noget ved det, kan klyngerne risikere at holde andre uden for og blive decideret ekskluderende. ”Det er en social misforståelse, at man mister sit Vi ved at være mere tolerant, ” siger hun
Et par dage inde i semestret begynder problemerne at opstå. Når hun spørger interesseret ind til sine klassekammerater, får hun kun meget korte svar tilbage. Line beskriver en morgen, hvor det meste af skolen sidder samlet til en morgensamling, en af eleverne passioneret snakker om sin interesse. Under oplægget begynder folk at småsludre og hviske, nogle snakker stille med hinanden om han ikke bare kan tie stille eller hvornår han stopper med at snakke. ”Der var hele tiden en negativitet overfor alt, der stak lidt ud for det normale. ”Efterhånden begynder Line at tage mere og mere afstand fra de andre på skolen, hun føler at negativiteten simpelthen bliver for meget.
Ifølge Helle Rabøl Hansen er det til dels klyngerne selv, der skal være opmærksomme på folk, der falder uden for. Lige netop på højskoler og efterskoler er det vigtigt, at ledelsen tager ansvar for dem, der falder uden for. ”Efterskole og højskoleledelser skal være opmærksomme på, at det er blevet sværere at glide ind i nye fællesskaber.” Grunden til, det er blevet sværere at blive en del af nye fællesskaber, kan ifølge Helle Rabøl Hansen være, at det er blevet sværere at finde fællesskaber, fordi der er så meget at vælge imellem.
En aften er højskolen pyntet op til fest. Øl bliver langet over bardisken og bassen pumper derudaf. På overfladen en meget normal festaften, men Line kan mærke, at der er noget i gærde. Nogle af pigerne har nemlig lavet en pointliste over forskellige udfordringer, man kan lave til festen. Blandt andet kan man få point, hvis man har sex med en anden højskoleelev eller hvis man kysser med en fra højskolen. Men det er ikke kun pointsystemet Line føler sig utryg over, ude på dansegulvet føler hun sig heller ikke godt tilpas. En pige begynder at skubbe til Line og hendes veninde. Lines veninde skubber derefter tilbage og sådan skubber de lidt til hinanden.
På Vallekilde Højskoles hjemmeside kan man finde skolen Samværspolitik. Det er ifølge Torben Smidt Hansen, forstander på Vallekilde Højskole, noget der bliver prioriteret højt på højskoleopholdet. ” Vi bruger meget tid på at diskutere vores samværspolitik med eleverne og begynder allerede i den første uge med en hel eftermiddag om hvordan vi skal være sammen på højskolen, ” siger han.
Efter et par uger har sommerfuglene i maven forvandlet sig til hvepse. ”Jeg fik vildt ondt i maven (…) de lignede alle hinanden og jeg følte ikke at jeg lignede dem, og det gjorde at jeg følte mig som det sorte får. ” Line bliver ved med at gå rundt med ondt i maven. Hun fortæller, at folk ikke siger hej til hende på gangen og at hvis hun sætter sig ved det forkerte bord til aftensmad, får hun ikke talt med nogen under den middag. ”Popularitet var bare alfa og omega. Hvis du ikke var populær, skulle du ikke snakke til dem, der var populære.” Til sidst bliver det så slemt, at hun ikke har lyst til at sidde til bords med størstedelen af højskolen, fordi hun er bange for at blive ignoreret.
Ifølge Helle Rabøl Hansen kan det skabe en ond cirkel, hvis man føler sig ensom på højskolen eller efterskolen. Mange tænker det er steder, hvor det sociale spirer, men hvis det ikke er tilfældet, kan man hurtigt føle sig forkert. Hun uddyber: ”Der er socialitet hele tiden omkring dig og alligevel er du ikke helt med inde i cirklen, og den dobbelthed er altså ret hård. Det kan skabe den her følelse af ensomhed midt i det sociale. ”
Og nu er vi tilbage på dørtærsklen til kontoret. Det er med blandede følelser, at Line står på kanten til at droppe ud. På den ene side er hun lettet over, hun ikke længere bliver nødt til at gå rundt med en klump i maven, men på den anden side er hun ked af, at hun ikke fik det ud af højskoleopholdet som hun har forventet. På trods af at Line står med blandede følelser er hun stålfast på at hun ikke skal gå på højskolen længere. ” Jeg tænkte ’er jeg så nederen, som de andre giver udtryk for, at jeg er?’”
Adspurgt om hvor mange der er droppet ud, udtaler Torben Smidt Hansen, at han ikke husker det præcise tal, men at tallet var højt det år. Han udtaler: ”Der er jo altid nogle enkelte som falder fra, enten fordi de ikke synes det var det de troede det var, eller helt personlige årsager, men denne gang var der flere der droppede ud end der plejede at være. ” Derfor blev der også lavet om på sammensætningen af de såkaldte klaner på Vallekilde Højskole. Torben forklarer: ”Man har nogle helt faste opgaver såsom oprydnings- og rengøringsområder, man skal arrangere en temaweekend og en kulturaften. Men lige så vigtigt er det, at man har et lille fællesskab i det store fællesskab. ” Højskolen tog beslutningen at lave flere og mindre klaner. Hvor der før var mellem 20 og 25 stykker i hver klan, var man nu ca. 12-13 stykker.
Line tager på besøg på Vallekilde Højskole efter hun er droppet ud, men heller ikke denne gang synes hun folk behandler hende ordentligt. ”Folk ville ikke sige hej, men når de så blev fulde, så ville de gerne sige hej. ” Hun bruger et par uger hjemme hos sine forældre på at komme sig over opholdet. Hun er i syv sind over, hvad hun nu skal, men pludselig får hun en reklame for et højskoleophold i Norge. Selvom Line stadig er bitter over hvordan højskoleopholdet endte, tager hun alligevel chancen og rejser til Norge for at prøve lykken igen og måske finde det højskoleophold, der passer lige til hende.
Torben anerkender, at grupperingerne har været et problem det halvår, hvor lige præcis Line gik der. Grupperingerne var også noget de lagde mærke til på lærerværelset. “Det var virkelig ærgerligt at Line stoppede, for hun har ret, det var et svært efterår i forhold til grupperinger. ”
På trods af alt synes Line stadig ikke at den måned af hendes liv har været spildt. Hun har fået læring om sig selv og sine egne grænser med på den nye højskole i Norge.” Jeg har lært , at jeg ikke gider at bruge min energi, på nogen, der ikke gider mig. ” Med både højskoleopholdet i Danmark og Norge er der også positive erfaringer hun kan tage med fra oplevelsen: ” Jeg har lært at man skal give det en chance til. Jeg har virkelig givet det en chance til og er blevet positivt overrasket. ”
Til januar starter Line på DMJX. Men hun er faktisk blevet så glad for højskolen i Norge så hun overvejer at blive der et halvt år til, og altså blive på højskolen i et helt år. Dette ville også betyde, at hun ville blive nødt til at tage journalistuddannelsens berygtede optagelsesprøve endnu engang. ”Det’ jo fordi man har det så godt og jeg har aldrig været så glad i hele mit liv, så bliver man jo draget af de følelser. ”